Vi kan vist godt blive enige om, at kræften på nuværende tidspunkt har fået lov til at tage alt for mange højt elskede personer fra os, hvilket derfor stadig gør det til et kamp som vi på ingen måde bør give efter, hverken nu eller på noget andet tidspunkt længere ude i fremtiden.
På trods af at jeg på ingen måde er i tvivl om, at næsten hver person deler den samme holdning i forbindelse med de forbandende sygdomme så ved jeg dog alligevel også, at der selvfølgelig findes familier, der har været hårdere ramt sammenlignet med andre. Sagen har personligt altid stået mit hjerte meget nært eftersom, at jeg for nogle år tilbage selv mistede et fantastik menneske, der havde fuldt mig gennem min opvækst og som jeg altid havde anset som værende en kæmpe glæde for bl.a. min mor og jeg. Jeg husker tydeligt, hvilken effekt det havde på vores alle sammens hverdag og, hvordan vi alle så vidt muligt forsøgte på at affinde os med den forfærdelige situation, som vi var havnet i rent følsesmæssgit. En ting som jeg også husker tydeligt, og som jeg tror mange andre pårørende kan relatere til var denne her frustrerende trang til, at ville hjælpe personen på alle tænkelige måder, men hvor man simpelthen bare ikke var i stand til det eftersom, at det komplet stod uden for ens magt.
Jeg vil under ingen omstændigheder gøre mig til ekspert på dette område, men ud fra egen erfaring så tror virkelig at det bedste man kan gøre, er hele tiden at holde sig til ens nærmeste idet en oplevelse som denne oftes og helt naturligt efterlader en med en stærk følelse af sorg og skuffelse. Det var dog ikke fordi at jeg selv mindes om, at ville snakke om, hvad der egentlig foregik, men jeg kan til gengæld godt se, at det sandsynligvis ville havde været en god start for mange af os… For ligemeget hvad så er det et punkt som så mange andre tunge diskussioner, som vi altså bare bliver nødt til at tage noget mere op med hinanden for ikke at lade det æde os indefra. Det er som sagt emner, som ingen ønsker at diskutere eftersom at de er så deprimerende og tankevækkende, som de jo nu er, men det vi må huske på er, at vi alle er mennesker og helt belastet med komplekse følelser. Det er derfor vigtigt, at vi husker at kunne være i stand til både at omfavne det gode, men også det dårlige her i livet.
Indlægget her er slet ikke ment til, at skulle rettes mod min historie, men generelt mere et opslag om, hvad der f.eks. hjalp mig med at håndtere perioden bedre og ikke mindst måden på min familie havde det, på daværende tidspunkt. Det er ført og fremmest vigtigt at pointere, at vi alle er forskellige og derfor også har hver vores måde at reagere samt bearbejde ting på. Jeg tror selvfølgelig ikke på, at der nogensinde vil komme noget, der som sådan ville kunne forberede os på at miste en vi holder kært, men da modgang og død er en naturlig del af livet, er det derfor noget som vi må lære at komme igennem før eller senere. Når der som i denne sammenhæng er tale om kræft, så har jeg altid forsøgt at fortælle mig selv at vi i dag lever i en tid, hvor teknologien konstant er under udvikling og, hvor man ved flere tilfælde har oplevet stærke samt villige personer vinde kampen. Det har nemlig altid kommet mennesket let til at forestille sig det værst tænkelige og på trods af, at ikke alle står over for de samme udfordrninger så tror jeg absolut, at vi bør gøre os selv den tjeneste ikke at lade frygten overvinde vores tro på håb. Som jeg kom ind på tidligere, så har jeg en forestilling om at en af de bedste måder at takle frygten og sorgen på, er ikke at stå alene samt helt indelukket med de tanker, der konstant flyver rundt i ens hoved. For selvom at jeg er udmærket klar over, at mange (inklusiv mig selv) på ingen på bryder sig om at tage sagen op og sætte det i perspektiv så mener jeg dog alligevel, at det er en nødvendig ting at gøre idet jeg bl.a. så det mangle hos min egen familie.
Så selvom at det kan virke smertefuldt og svært, så er mit bedste råd altså ikke at stå med det alene eller på nogen måde forsøge at glemme de ting, der er sket, men i stedet bevare personen samt de delte minder i hverdagen ved stadig fælles at tænke og tale om dem.
I forbindelse med kræftens bekæmpelse med fokus på brystkræftsagen, der har firmaet Cocopanda valgt at donere 20 kr per kunde til kampen om at bekæmpe denne forfærdelige sygdom. Der vil blive doneret penge per kunde, som handler fra fredag d. 6. til søndag d. 8 oktober og der bliver i denne anledning endvidere tilbudt ekstra super gode tilbud hele weekenden samt gratis fragt ved brug af rabatkoden: BLOGOKTLYS
Lyserød lørdag/weekend
?? http://bit.ly/2yV3j2k på Cocopandas hjemmeside: http://bit.ly/2yU9682