
Hej ladies
Kommer det til selvpleje og beauty rutiner, så har det nok været min mor, der har lært mig det meste og været den person i min familie, der som den første har turde at eksperimentere samt lege med alverdens ting og sager i forsøg på bl.a. at bevare ungdommen, pleje det ydre og i det hele taget bare gøre sig selv samt os andre mere omsorgsfulde i forbindelse med egen krop og sjæl (dybt) ;)) Som det allervigtigste så har vi utallige gange fået gentaget altid at huske på, hvordan det er de små ting i livet, der kan være med til at gøre den største forskel og, at vi derfor aldrig bør glemme de essentielle goder i at vedligeholde os selv!
Nedenfor har jeg derfor samlet nogle rutiner samt lidt spøjse former for hacks, som både min familie og jeg har gjort os stærkt tilhængere af! Et par af metoderne er som sagt nogle, der har gået i arv, hvorimod andre af dem er beauty hacks, der er lidt nyere, men som dog alligevel har formået at sætte sig godt fast i forskellige dele af vores hverdag.
- KOKOSOLIE SOM HÅRKUR OG
HIGHLIGHTER –
Kokosolie er en olie, der indholder vitaminer, mineraler og er rig på anti-mikrobielle som er i stand til at gøre underværker for både din hud og også dit hår. Bliver olien masseret godt ind i håret og efterladt på i løbet af natten eller blot et par timer om dagen, vil dette resultere i glasfuldt samt skinnede hår. Udover dette så medvirker det også til at styrke håret og tilstanden i hovedbunden, og bidrager samtidigt til en bedre hårvækst.
Kokosolie er iøvrigt også med til at give huden glød, og du kan derfor roligt benytte den som en fin highligher til kindbenene.
2. MASCARA SOM ØJENBRYNSFARVE –
Er du typen, der godt kan lide at have lidt mørke øjenbryn, men ikke altid lige magter at skulle bruge penge på en ny brow gel hver anden måned, så kan du hurtigt gøre som jeg og udveksle din gel med en lidt ældre mascara som du ikke længere bruger. Ikke nok med at du garanteres for en lækker og mere fremtrædende mørkere farve, så er mascaraen også med til at stivne brynene, hvilket gør den perfekt, hvis du ønsker at vedligeholde den pæne facon fra morgenstunden af.
3. TEPOSER REDUCERER HÆVELSE UNDER ØJNENE –
Brug kolde grønne teposer til at reducere hævelserne. Den hurtigste måde at ”afpuffe” og stramme din hud under øjnene op på, er ved at anvende et koldt, koffeinbaseret produkt, som to kolde teposer. Her skal du blot sørge for at placere dem under øjnene i fem til seks minutter, hvor hævelserne herefter vil forsvinde inden for en kort stund.
4. HVIDERE TÆNDER PÅ FÅ MINUTER! – Bland bagepulver med en lille smule vand, så det bliver til en tyk pasta. Børst herefter din tænder med det (ca. 2 gange om ugen) og du vil blive efterladt med et videre smil blot efter et par gentagelser.
5. FARV HÅRET MED KAFFE – Naturlig kaffe er et glimrende redskab til at mørke håret hjemmefra. Bryg en god omgang sort kaffe og bland det derefter med din balsam. Lad ‘‘hårkuren” sidde i ca. 45 min og vask grundigt ud. Jo flere gentagelser desto mørkere bliver farven pr. gang.
6. FYLDIGERE ØJENVIPPER – Hvis du starter med at tømme og rense en gammel mascara, og derefter blander flasken op med Aloe (1/4), ricinusolie (1/4) og vitamin E (1/2) så får du hurtigt og nemt opskriften på smukke og fyldige vipper! Sørg så vidt muligt for at få smurt cremen på øjenvipperne hver dag i en måned, da dette nemlig vil efterlade dig med stærkere samt mere markeret øjenvipper på næsten ingen tid!
(Aloe kan købes i Matas)
7. MAKEUP BØRSTER (GØR EN TIL FLERE) –
Hvis du igen ønsker at spare penge, og ikke har lyst at gå ud og købe dig en ny Fan Brush så kan du hurtigt lave din helt egen! Du skal blot sætte en hårnål på enden af din normale pudderbørste, da dette vil flade den ud og gøre den klar til brug.
Rigtig dejlig aften til jer alle <3
Nicole
